Clearidium

A worldwide leader in anti-doping services

Clearidium udfører dopingtests af profesionelle atleter over hele verden efter aftale med internationale doping kontrol organisationer for de forskellige discipliner og lande. De planlægger tests på atleter ud fra hvorhenne de opholder sig og skal møde op på deres lokation for at gennemføre en testproces. Testen skal gennemgå en række procedurer og dokumenteres med atleten og underskrives. Herefter skal data fra testen mailes til atlet og antidoping myndigheder. De indsamlede tests skal overføres til laboratorier hvor dopingkontrollanten skal sikre og dokumentere at prøverne er opbevaret korrekt. De gennemførte tests danner faktureringsgrundlag overfor kunderne og skal herefter ud på salgsfakturaer i en automatiseret proces.

De siger...

“Da BC Insight kom til fik vi en uvurderlig hjælp til strømlining og automatisering af vores processer og arbejdsgange, så vi var i stand til at vækste og samtidig have styr på vores forretning. Vi blev i stand til at håndtere vores vækst og flere processer med de samme mennesker”

Rasmus Damsgaard, CEO

Sådan greb vi det an

Overblik over atleters ophold: I virksomheden sidder der planlæggere som skal sende dopingkontrollanter ud til at teste atleter. De sidder i et planlægningsværktøj i Business Central og når de kan se at der er kongruens imellem testkandidater og testere ift geografi i verden, oprettes et testprojekt som sendes ud til en dopingkontrollant.

Igangsætning af test: Dopingkontrollanten modtager en mail med testinfo og tildeles projektet som kan tilgås via dennes tablet. Appen er udviklet i Power Apps og her håndteres hele testprocessen.

Gennemførsel af test: Testen gennemføres i appen og underskrives af atlet og dopingkontrollant. Herefter sendes testdata og underskrifter ind til Business Central via Power Automate. Når testen modtages i systemet går der nogle automatiske processer igang, som sender en password beskyttet pdf til atleten med testinformation og testen uploades til antidopingmyndighederne, gemmes i Sharepoint og markeres som gennemført og til sidst sættes den som klar til fakturering i systemet.

“Unsuccesful Attempt”: Hvis atleten ikke er til stede som forventet, udfyldes en unsuccesful attempt report med billeddokumentation, lokationsdata og anden dokumentation. Det er atletens ansvar at være på de steder der er oplyst og gentagne afvigelser kan medføre karantæne. Dette foretages i Power App som ligeledes er bundet sammen med Business Central via Power Automate.

Fakturering: De gennemførte tests kan faktureres ved at markere alle og klikke på opret salgsfaktura. Herefter dannes fakturagrundlag til de aftalte priser med kunden og den ønskede dokumentation for testgennemførelsen.

Overblik: I Power BI kan man blandt andet se DB på gennemførte tests og virksomhedens løbende resultat på en overskuelig måde både på bestyrelsesniveau og controllerniveau.

Resultaterne

I BC Insight har vi været glade for muligheden for at bygge et system ved hjælp af Microsofts Power Suite (Power BI, Power Automate og Power Apps) sammen med Business Central og virkelig kunne udnytte hvor godt systemerne passer med hinanden. OG sammen med en kunde der har haft visionerne til at få det til at ske. Vi har bevist at processer er processer, uanset om det er doping kontroller, gartner- og vejservice, beboere på et plejehjem eller produktion af  dele til vindmølleindustrien. Clearidium ved alt om fagligheden i testarbejdet og vi ved hvordan man konverterer det til systemer og processer.

Bedre styring og overblik

Struktureret planlægning af opgaver og aktiviteter

Økonomisk overblik

Overblik over igangværende aktiviteter og gennemførte.

Tidsbesparelse

Automatisering af processer hvor data opsamles og bruges relevant i systemerne uden de skal tastes flere gange.

Sammenhæng mellem processer

Alle processer er bundet sammen, så er de startet et sted, ryger de ind i en kæde af sammenhængende aktiviteter der giver mening for Clearidium.

Clearidium har fået et system som har skabt et fundament for deres forretningsprocesser og har nu fået henvendelser fra samarbejdspartnere der også er interesseret i at anvende systemet.

Skal vi hjælpe dig?